Teaming

Teaming er et nyt begreb som har en dynamisk tilgang til det at arbejde i teams. Teaming er i princippet "ad hoc" teamwork, hvor det konkrete team bliver sammensat til at løse en konkret opgave i en kort periode, og efterfølgende opløses.
- Individuel coaching & mentoring
- Kompetenceudvikling
- Temadage & Workshops
- Foredrag & "Gå hjem møder"

Teaming i dagligdagen

Teaming er en naturlig del af hverdagen i mange virksomheder. F.eks. indenfor luftfart hvor besætningen dagligt arbejder i teams med nye mennesker som de måske aldrig har arbejdet med før. De har forskellige roller og kompetencer, og skal sammen løse en kompleks opgave, uden at have tid til på traditionel vis at lærer hinanden at kende og opbygge tillid. Vi arbejder med de afgørende præmisser, der gør det muligt, at et team kan løse en kompleks opgave med mennesker de måske ikke har arbejdet med før.

Teaming kompetencer

Effektfuld teaming kræver forskellige kompetencer. For at kunne indgå i et effektfuldt team er det bl.a. vigtigt at have tillid til de andre deltagere. Det tager noget tid at opbygge et tillidsfuldt samarbejde. Den tid er som udgangspunkt ikke til rådighed i teaming. Dermed stilles der store krav til deltagernes evne, og villighed, til at se ting fra andres perspektiv. Det er vigtigt at alle arbejder i retning af det fælles mål på trods af eventuelle uenigheder. Vi har mange års erfaring med udvikling af de kompetencer der er afgørende for teaming.

Teaming i integrerede teams

Integrerede teams er ofte udfordret af at de har forskellig faglighed, og kommer fra forskellige kulturer. På trods af forskellighederne er de dybt afhængige af hinanden. Vi arbejder med at styrke den fælles forståelse af en gensidig afhængighed for at nå det fælles mål. Vi styrker deltagernes evne til at sætte sig i de andres sted og respektere de forskelle der er, og fokusere på at bruge forskellighederne konstruktivt og styrkefokuseret.